Udskolingslærer med dansk, humanistiske fag og evt. andre skolefag til Hellerup Skole. [Denmark]


 

Brænder du for projektbaseret læring, tværfaglighed og et tæt kollegialt samarbejde, har vi nu det rigtige job til dig. Stillingen er et årsvikariat pr. 1.8.23, som muligvis kan blive en fast stilling på sigt. Stillingen er på 80%, evt. med mulighed for 100%.

Vi ser helst at du har kompetencer indenfor dansk og indenfor den humanistiske faggruppe, gerne suppleret med øvrige skolefag.

Dine kolleger er dygtige og erfarne lærere, der arbejder tæt sammen om elevernes trivsel og faglige udvikling. Du vil være i et årgangsteam, hvor I deler kontaktlæreransvaret mellem jer. Vores unikke fysiske rammer sikrer, at der arbejdes tæt sammen. Årgangens fag ligger altid samtidigt, kollegerne er altid tæt på og der er gode muligheder for co-teaching, fordi der ofte er en ekstra lærer på årgangen.

Der veksles mellem, at fagene anvendes i kursusuger med fagopdelt undervisning, og i tværfaglige, relevante og praktiske projektforløb, for at skabe en engagerende og motiverende undervisning.

Du bliver en del af en fleksibel arbejdende udskoling, hvor alle hjælper på tværs af fag og klasser for at være den bedst mulige skole for vores elever. Også vores læringsrum og skemaer er fleksible og indrettes efter skoledagens indhold. Ud over de mange muligheder på skolen, har vi adgang til kommunens udskolingshus, Byens Hus, som er et helt nyt læringsmiljø med masser af muligheder for kreative, innovative og digitale forløb.

VI TILBYDER:

  • En skole, hvor projektbaseret læring er en del af dna’et
  • En skole, der målrettet arbejder med fremtidens kompetencer
  • En skole der fokuserer på deltagelsesmuligheder for alle elever
  • En skole, der har fokus på det gode arbejdsmiljø

VI ER INTERESSEREDE I ANSØGERE, DER

  • Er læreruddannede bl.a. med kompetencer inden for dansk og humanistiske fag
  • Ønsker at være en aktiv og positiv medspiller i tæt forpligtende læringsfællesskab
  • Har et anerkendende børnesyn, og stærk relationskompetence
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en foranderlig hverdag
  • Ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af arbejdet med projektbaseret læring

YDERLIGERE INFORMATION OM STILLINGEN
Fås ved at kontakte skoleleder Lasse Reichstein 3998 5260 eller viceskoleleder Liselotte Nylander på tlf. 3998 5251. Du er velkommen til at aftale et besøg, inden du sender en evt. ansøgning, så du kan opleve vores unikke og smukke skole.

LØN OG ANSÆTTELSE
Sker i henhold til gældende overenskomst for lærere i folkeskolen.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 30/5-23 kl. 09.00. Der holdes løbende ansættelsessamtaler, dog senest torsdag den 1/6-23 efter 14.00
Der vil muligvis blive en 2. runde af samtaler mandag den 05.06.23.

HELLERUP SKOLE
Er en nyere skole med godt 500 ivrige og positive elever samt en interesseret og ansvarlig forældrekreds. Skolen er bygget til- og fysisk indrettet på at undervisningen sker i hjemområder med fleksible muligheder for indretning og undervisning.
Yderligere oplysninger vedrørende Hellerup Skole kan findes på https://hellerupskole.aula.dk/om-skolen/om-hellerup-skole


 

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال